Hvor ofte bør man få massage?

Selvom det er et spørgsmål, der er svært at give et præcist svar på, så er det korte af det lange ”så ofte som muligt”. Det er nemlig en glimrende måde til både at holde din krop tunet, men det fungerer også som en fremragende metode til at forebygge spændinger og smerter. Derfor er det også en god idé at tage en snak med sin massør om, hvor ofte de tænker, at din unikke krop har brug for massage.

Forebyggende massage

Går du ikke og døjer med nogle smerter lige nu? Men har du en aktiv krop, hvor spændinger kan opstå. Det kan være ved løb, et fysisk arbejde eller lignende. Så anbefales det typisk, at du får en dybdegående massage en gang om måneden. Det virker nemlig forebyggende over for eventuelle skader og spændinger samtidig med, at det kan være med til at forbedre din performance. Det skyldes, at massagen kan være med til at hjælpe din krop til at adskille sine affaldsstoffer og dermed give dem fornyet energi.

Længerevarende smerter

Lider du af smerter i forbindelse med arbejde, nervedysfunkton, depression og lignende, så kan det give mening at komme væsentligt oftere. Her kan massøren lægge et behandlingsforløb, hvor der er behov for mere end én månedlig massage. Her kan det for eksempel vurderes, at det skal være en om ugen i en periode, hvor der lægges et mål for din behandling. Grunden til, at der lægges et længerevarende forløb er, at massage typisk ikke giver resultater efter kun en enkelt gang. Det tager tid at lære kroppen at slappe af, og derfor anbefales massagen over længere tid ved egentlige sygdomsforløb.

Dosisafhængig terapi

Generelt er det vigtigt, at man ikke bare tror, at massage kun skal ses som en enkeltstående begivenhed. For at se de rigtige resultater, så skal det være over tid med flere behandlinger. Det sker nemlig i hele processen, at kroppen indser, at den ikke behøver så meget spænding og alarmberedskab. Derfor handler det om at finde en behandler, som du har tillid til, og som kan varetage plejen af din krop i længere til. Mange danskere er begyndt at ty til nordisk massage, da det er en kombination af flere behandlingsformer, som passer godt til mange kroppe. Ligesom ved andre metoder, så kræver denne også, at man er konsekvent med sine behandlinger, så kroppen lærer at slappe af, mens den bliver masseret.