Udvalget er kæmpestort på madscenen i Aarhus, og det kan være svært at finde det helt rigtige sted at kaste sin kærlighed over. Vi har her samlet nogle af de bedste bud på lækre madoplevelser i Aarhus og omegn, der er inspireret af det skandinaviske køkken. De er oftest kendetaget ved enkle tilberedninger og det minimalistiske udtryk – og naturligvis smæk på smagen. Så skal du have inspiration til din næste tur ud at spise, har vi samlet de 3 bedste spisesteder herunder. Der tages naturligvis forbehold for ændringer i menuen og åbningstider.
Kohalen
Med dybe rødder i Aarhus er Kohalen simpelthen en restaurant, som man bare må prøve. Med alt lige fra stegt flæsk og smørrebrød til tarteletter og æggekage. Her er virkelig noget til enhver smag, og så er det muligt at prøve lidt forskelligt med deres lækre anretninger. Kohalen er en frokostrestaurant, så det vil altså sige, at køkkenet kun har åbent mandag til lørdag fra halv elleve til fire om eftermiddagen. Kohalen er placeret på Sydhavn tæt ved Reuse og er præget af sine over 100 år på bagen, hvor det brune træinteriør er en klar genganger.
Nordisk Spisehus
Man kan jo ikke nævne en beværtning i Aarhus med nordisk inspireret mad uden at nævne nordisk spisehus. Restauranten kører med to forskellige temaer heriblandt moderne nordisk om dagen og et fusionskøkken om aftenen. Det giver altså mulighed for både at smage på danske klassikere og nyfortolkninger på det nordiske køkken. Køkkenet ligger centralt placeret i Aarhus og kan måske være til at overse udefra, men stemningen indenfor er bestemt én, man ikke vil gå glip af. Så tag en pause fra midtbyens stress og jag, og hop ind og få en lækker frokost eller en god aftenoplevelse.
Restaurant NorR
Vælg mellem a la carte eller en sæsonbestemt treretters menu på Restaurant NorR i Aarhus. NorR er inspireret af nordisk madkultur med masser af smagsnuancer, og det kan man tydeligt se i deres menu. Her kan dagens fangst for eksempel tilberedes ud fra årstidens råvarer og fiskemandens fangster. Restauranten har åbent både til frokost og aften, så der er rig mulighed for at kigge forbi den populære restaurant. Det er altså en restaurant i Aarhus der er en, som man absolut skal kigge forbi. Den ligger desuden med en fantastisk udsigt til vand, så der er mulighed for en lille gåtur på Aarhus havn efterfølgende.